Detailhandlen tilpasser sig
Selvom detailhandlen samlet set har oplevet tilbagegang efter højkonjunkturen, der toppede i 2007, er der væsentlige forskelle mellem delbrancher. Samtidig opstår der løbende brancheglidninger.
Foto/Colourbox
Centrale trends og tilpasninger i detailhandlen:
- Detailhandlen har generelt mærket krisen og den lave forbrugertillid, men samtidig er der sket væsentlige forskydninger mellem delbrancher. Nogle er mere konjunkturfølsomme end andre, og nogle oplever ændringer i forbrugsmønstre sideløbende med de generelle makroøkonomiske forskydninger
- Der er sket en forskydning, så danskerne køber flere dagligvarer i discountbutikker, mens købmænd og andre dagligvarebutikker har oplevet tilbagegang
- Der er en tendens til brancheglidning, således at nogle udvalgsvarebrancher er begyndt at føre varer, der traditionelt har været forbeholdt andre brancher, ligesom supermarkeder i stigende grad fører diverse specialvarer. Dertil kommer den markante vækst i e-handlen. Det kan give nogle brancher fremdrift og sætte andre under pres
- Der foregår en konsolidering i dagligvarehandlen. Mens andelen af butikker i størrelsesordenen 100-400 m2 er faldet betydeligt, er andelen af butikker på 400-1000 m2 steget. Det skyldes bl.a. liberaliseringen af Lukkeloven
- Innovation er en vigtig del af detailhandlen. Mange detailvirksomheder har skabt vækst og etableret kontakt til nye kundesegmenter ved fx at anvende sociale medier og andre digitale muligheder, skabe kundeloyalitetsprogrammer, udvide produktsortimentet, etc.
- Der har udviklet sig et langt tættere samarbejde mellem detailhandlen og leverandørerne om nye tiltag. Et eksempel er dagligvarekæder, der samarbejder med producenter om udvikling af nye produkter
